Adgangstest til forsvaret: Sådan fungerer det

Adgangstest til forsvaret: Sådan fungerer det

30/03/2021 0 Af Redaktør

Overvejer du også, om du skal en smut til forsvaret? Det kan være en utrolig spændende oplevelse, som man kan få rigtig meget ud af. Det er bare ikke alle, der kan komme igennem adgangstesten til forsvaret.

Inden du stiller op og prøver dig selv til adgangstesten til forsvaret, kan det være godt at vide, hvad den indebærer.

Du kan blive klogere på adgangstesten til forsvaret i denne artikel.

Fysisk test niveau 1

Når du kommer til adgangstesten til forsvaret, så vil du blive udsat for en fysisk test. Det er meget vigtigt, at man har en god form, hvis man ønsker at komme i forsvaret. Der stilles store krav til, hvad man kan klare, og derfor kan det godt være en god idé at træne op inden. Der er en række krav, du skal bestå. Hvis du ikke består den fysiske test, så bliver dette til en del af den samlede vurdering. Hvis det vurderes, at alt andet er, som det skal være, så kan man godt få lov til at tage en ny fysisk test.

Løbetesten

Den fysiske test har flere elementer. Det starter med, at man skal have en løbetest. I denne test skal du skal kunne løbe minimum 1800-2200 meter på 12 minutter. Hvor langt du præcis skal løbe, afhænger af din alder. Der er nogle udvalgte uddannelser, hvor der godt kan være strengere krav end dette. I nogle tilfælde anvendes BIP-testen også – hvis det f.eks. er dårligt vejr.

Styrketesten

Styrketesten er inddelt i fire forskellige øvelser. Disse indbefatter splitsquats, træk til bryst, dips på bænk og burpees. Niveauet af styrkeprøven kan afhænge af, hvad din uddannelsesbaggrund er, og hvor gammel du er.

herre træning

Split squats: Krav til øvelsen

Når man laver denne øvelse, så skal man stå med hænderne i siden, og fødderne peget i den samme retning. Der er ingen krav til, hvor meget mellemrum du skal have mellem dine fødder, så her kan du gøre det, der føles bedst. Du skiftes nu til at træde frem med den ene fod, mens den anden bliver på sin plads.

Dips på bænk: Krav til øvelsen

Ved denne øvelser er det meget normalt, at man enten bliver bedt om at tage 3 * 10, 3 * 12 eller 3 * 15 øvelser. Dette vil igen afhænge af din alder og uddannelse. Højden på bænken kommer til at være 25 cm høj. Man sidder mellem to bænke med hænderne placeret på hver bænk. Her løfter du dig selv op, indtil albuerne er strakte og tilbage til siddende position.

Træk til bryst: Krav til øvelsen

Ved denne øvelse vil man typisk blive bedt om at gentage den enten 3 * 5 gange, 3 * 2 eller 3 * 3. Man placerer sig under bommen, mens har man hælene i jorden og strakte ben. Man laver et overhåndsgreb på bommen, og så løfter man sig med brystmusklerne, til brystet rører bommen.

Burpees: Krav til øvelsen

Denne øvelse skal typisk gentages enten 5, 10 eller 15 gange. Man lægger sig fladt på maven, hvorefter man løfter brystkassen fra jorden, og placerer tåspidserne i jorden. Herefter går man op i et hop og fortsætter med at gentage øvelsen.