Udvid din horisont med en praktik i udlandet

Udvid din horisont med en praktik i udlandet

07/01/2022 0 Af Redaktør

Hvis du er sygeplejerskestuderende, har du mulighed for at komme i sygeplejerske praktik i et uland. Det er en helt fantastisk mulighed for at få afprøvet og udvidet dine kompetencer i et helt andet miljø. Når du oplever et markant andet sundhedsvæsnet end det danske, vil du få nogle helt nye perspektiver på, hvad et godt sundhedsvæsen er.

Det er en helt unik mulighed for at udvikle dig. Både som sygeplejerske, men bestemt også som menneske. Derfor bør du ikke snyde dig selv for en berigende oplevelse, der kan forme dig både personligt og fagligt.

Sådan er forløbet

Hvis du gerne vil i sygeplejerske praktik, vil du blive sat til at følge en betroet sygeplejerske, der arbejder på et partnerhospital i et uland. Sygeplejersken vil være din mentor under forløbet. Derfor vil han eller hun også tage dig med rundt på afdelingen, hvor du vil møde patienterne. Du vil også observere procedurerne og bare generelt opleve dagligdagen på et hospital, der på flere måder er langt fra det danske hospitalsvæsen.

Oplev en anden kulturs tilgang

Når du læser til sygeplejerske i Danmark, vil du hele tiden møde det danske system. Du vil tage din uddannelse på en dansk institution, hvor du formentlig har danske undervisere. Herefter vil du komme i praktik på en dansk sundhedsinstitution og til sidst vil du formentlig blive ansat i det danske sundhedsvæsen. Derfor kan en sygeplejerske praktik i udlandet være et fantastisk afbræk.

Her vil din udenlandske mentor dele af sin erfaring. Han eller hun vil forklare dig, hvad vedkommende foretager sig og hvorfor. Derfor vil du uden tvivl få kendskab til teorier og behandlingsprocedurer, som du formentlig aldrig havde hørt eller set i det danske sundhedsvæsen. Det gør dig til en mere kompakt sygeplejerske, der kender til flere tilgange. 

Få hands-on erfaring

Under praktikken vil du også selv få mulighed for at udføre nogle af opgaverne. Hvilke opgaver du vil blive stillet afhænger af, hvor du befinder dig i din uddannelse. Din mentor kan blandt andet bede dig om at hjælpe med sårpleje, kliniske observationer eller måling af vitale værdier. Under hele praktikken vil du som udgangspunkt følges med både mentoren og så en anden studerende. Det giver dig også mulighed for at have en anden person, som du kan dele oplevelserne med.

Undervisning under praktikken

Under din sygeplejerske praktik i udlandet, vil du sammen med dine medstuderende deltage i lektioner, der bliver afholdt af hospitalets personale. Her vil de fremme din viden om relevante sygdomme og behandlingen heraf. 

Du vil også blive oplyst om det pågældende sundhedsvæsens udfordringer, og hvordan sundhedsvæsnet er opbygget.  Det betyder med andre ord, at du også vil få en god teoretisk forståelse for, hvad du oplever på hospitalerne.

Så længe varer et praktikophold

Hvis du gerne vil i sygeplejerske praktik i udlandet, kan du komme afsted i mellem 4-12 uger. Under forløbet vil du være på hospitalet fra kl. 7.30 til 12.00. Herefter vil der være undervisning om eftermiddagen. Hvis du gerne vil være længere tid i praktik, kan tiden oftest godt udvides til kl. 15.