Nyt kæledyr? – Disse ting skal du vide

Nyt kæledyr? – Disse ting skal du vide

07/10/2021 0 Af Redaktør

Hund, kat, hamster, fugl, kanin eller noget helt andet. De små søde dyrevenner fylder meget i familien. De bliver endnu et medlem i hjemmet og bidrager med god energi og ekstra kærlighed. Derfor skal de også passes godt på, således at de kan føle sig helt velkomne og elsket. Ved køb af et nyt pelset familiemedlem er der mange nye ting, man skal sørge for at have anskaffet sig. Det er en god idé, at du får fat på alt til dit kæledyr, inden du køber din firbenede ven, så du er så godt forberedt som muligt og får den bedste start.

Alt du kan få brug for

Produkterne du får behov for at eje, når du skal købe et kæledyr afhænger naturligvis af både hvilket dyr der er tale om, hvilken race der er tale om, størrelsen på dyret og andet. Fælles for alle dyr er at de skal have det rette foder. Du kan enten undersøge det bedst egnede foder til dit dyr på nettet, spørge i en dyrehandel, eller høre ad på stedet, hvor du køber dit kæledyr. For dyr med pels der har lov at gå udendørs, kan loppe- og flåtmidler være en nødvendighed. Derudover skal dine dyr aktiveres dagligt – men naturligvis afhængigt af dyret og racen. Hunde skal luftes og gås med dagligt. Derudover elsker de fleste hunde at lege, og mange vil gerne aktiveres ved træning. Nogle katte er gode til at opnå motion på egen hånd, hvis de får lov at være udekatte. Alligevel kan eksempelvis legetøj og kradsetræer være en oplagt mulighed for at aktivere din kat. Kaniner og gnavere kan du ligeledes købe legetøj til, men derudover kan gravekasser, ramper og løbegårde være med til at holde dit kæledyr i gang.

kæledyr

En hund som kæledyr

Hvis du har besluttet dig for at du vil købe en hund, er der nogle nødvendige ting, du bør købe, inden du får dit kæledyr. Et halsbånd er et eksempel på en ting, du skal have, hvis du er kommende hundeejer. Derudover skal du investere i enten en hundesele eller en hundesnor til de mange gåture. Du kan overveje, om du vil gå til hundetræning, og hvad du vil få brug for i den forbindelse.

En kat i familien

Hvis I omvendt har besluttet jer for, at katten skal være det kommende familiemedlem, får I brug for en kattebakke og noget kattegrus samt kradsetræer eller andet der kan holde dit kæledyr beskæftiget i de mange timer, hvor der ikke er nogen hjemme.

Pelspleje og anden pleje

Hos mange kæledyr er der pelspleje, som kræver en række forskellige nødvendige produkter. Udover en egnet shampoo til badning af eksempelvis din hund, kan du få brug for forskellige kamme, pelssakse og neglesakse til at sørge for at din hund, gnaver eller andet dyrs kløer eller negle ikke bliver så lange at de kan gøre skade på dit kæledyr.

Hvis du er i tvivl om, hvilket udstyr der er nødvendigt, inden du endelig får dit nye familiemedlem, kan du læse mere på nettet eller opsøge din kennel, eller det sted du ønsker at købe dit kæledyr.