Tid til at forny dit hjem – 3 måder at gøre det på

Tid til at forny dit hjem – 3 måder at gøre det på

04/07/2022 0 Af Redaktør

I en travl hverdag med børn, arbejde og alt hvad der nu hører til, kan man godt miste overskuddet til at få gjort det ekstra ved hjemmet, som det måske ellers trænger til. Møbler bliver slidte i årenes løb, og nogle gange er det tid til at finde nyt interiør. At udskifte nogle af de store møbler i ens hjem kan mange gange også være med til at skabe et helt nyt helhedsindtryk af hjemmet, og derfor er det vigtigt, at man finder det der passer til ens stil og personlige behov.

En sofa med chaiselong har plads til hele familien

Et af de mest brugte møbler i hjemmet er en sofa. Vi opholder os i den, når vi er færdige med dagens pligter og endelig kan slappe af. Det er også et sted, hvor man mange gange samler hele familien til hygge, og derfor er det vigtigt, at man har en sofa med plads til alle. Hvis man kigger efter en ny sofa, så prøv at lede efter en sofa med chaiselong, her får du lidt ekstra plads, og det giver muligheden for at man kan strække benene i hver sin retning. Man kan i dag også få sofaer med en separat chaiselong, hvilket betyder, at den kan rykkes fra side til side alt efter behov.

Nye stole rundt om spisebordet

Møbler der også bliver brugt hver dag, og derfor får nogle knubs undervejs, er ens spisebordsstole. Vi sidder på dem til morgen og aften hver dag, og de udfylder en stor del af et rum. Derfor vil man kunne give sit hjem et friskt pust ved at udskifte spisebordsstolene med et nyt sæt. Hvis du endnu ikke er parat til at smide de gamle ud, så kan du, hvis du har plads til at stille dem et sted, gemme dem til hvis du en dag skulle få mange gæster. Her er det altid rart at have et par ekstra stole, så man ikke skal ud og låne hos andre.

Få noget nyt på væggene

I et familiehjem hænger man mange gange billeder op, så man kan se tilbage på de oplevelser, man har haft sammen. Måske har man også billeder af afdøde familiemedlemmer hængende af samme grund. Derfor kan det være meget svært at tage dem ned og udskifte dem med nyere billeder, og det behøver man heller ikke gøre. En mulighed er at ændre alt det andet ved væggen. Prøv f.eks. at finde nye rammer til alle dine billeder, eller hvis du er rigtig modig, så prøv at male væggen i en anden farve, end hvad den er nu. Det kan ændre hele udtrykket af rummet, og du vil kunne føle, at du har et helt nyt rum efter dette.

Prøv at ændre indretningen løbende

Alle disse tre bud er et større projekt, men man behøver ikke altid kaste sig ud i så store projekter. Prøv at ændre lidt i indretningen løbende ved at udskifte en vase, en lampe, et par billeder eller noget helt andet, på denne måde får du fornyet dit hjem hele tiden.